Skip to content →

Privat forbrug – juli 2017

Efter jeg læste Jacob Lund Fiskers bog om Early Retirement Extreme lavede jeg nogle større ændringer i min privatøkonomi. Først solgte jeg ud af mange af mine ting, herunder bil og relativt mange ting fra kælderen. Dernæst prøvede jeg at skære endnu mere ind til benet i forhold til forbrug. Jeg har altid være sparsommelig, men der var alligevel noget fedt der kunne skæres fra.

Den største learning har helt sikret været man kun kan styre noget hvor man målet på det. Privatøkonomien følger meget godt flosklen “What gets measured gets managed”… Fornemmelsen af hvad man bruger sine penge kan let blive helt skæv.

Jeg har ikke været god til at opdatere på hvad der bliver brugt penge på. Så i det kommende vil jeg lave nogle opdateringer omkring mit forbrug. Første artikel bliver om mit forbrug i 2017 (januar til og med juli).

Fremgangsmåde

Baseret på tidligere erfaringer blev jeg nødt til at lave en opdateringsform, der var meget simpel. Der er langt større sandsynlighed for at der bliver holdt øje med privatøkonomien. Jeg er endt med at benytte mig af Spiir. Tidligere brugte jeg Excel ark, men der er er en tendens til at Excel ark over tid bliver mindre gode at arbejde med.

Med Spiir opdateres mange af posteringerne automatisk, hvilket er et stort plus.

Status for 2017

Hele 2017 er opdateret og resultatet er som understående (udtræk fra Spiir).

Der finden ikke en visning, så man kan vise hvad der totalt er brugt på hver post. Tallene er gennemsnit for perioden. Jeg har i 2017 i gennemsnittet brugt 14.964 kr om måneden. Det er mere end jeg troede.

 

Lige kort om de forskellige poster.

Bolig

Min største post. Vi bor til leje i en central og ny lejlighed. Pr mand koster den 4.500 kr plus forbrug. Posten “bolig” indeholder også forsikringer.

Et post hvor vi meget let kunne komme ned i omkostningerne ved at flytte i en mindre central lejlighed. Transport ville nok i såfald stige, men jeg tror stadig der vil være meget at spare. Vi har dog meget aktivt valgt at vi bor hvor vi bor;)

Ferie

I år har der indtil videre været 1 stor ferie (USA), 2 mindre ferier i Europa og et weekend ophold. Jeg har desuden køb flybilletterne til næste store ferie (Asien). Det er et forholdsvis stort beløb, der bruges på ferier. Absolut den letteste post der kan spares på. Vi kan jo bare lade være med at tage afsted.. Det er dog et meget aktivt valg at prioritere ferierne højt.

Husholdning

Denne post består udelukkende af indkøb af dagligvarer. Her kan der findes et par besparelser, men det vil ikke være noget der ændrer noget ved billedet.

Lån & gæld

Beløbene er afdrag af SU-lån (ca 100.000 tilbage). Der er ikke anden privat gæld.

Pension & opsparing

Jeg investerer en smule i LEGO modeller. Mine indbetalinger til ejendomsinvesteringer mm fremgår ikke af denne oversigt fra Spiir.

Diverse

Posten “Diverse” indholder udgifter i forbindelse med fornyelse af pas.

Transport

Transport-posten er nok hvor mine udgifter afviger mest fra de fleste. Tilbage i 2016 solgte jeg min bil. Det har virkelig givet nogle store besparelser. Jeg er ved at opdatere Spiir tilbage i tiden, så meget spændt på hvor meget det reelt er at jeg har sparet på transport.

Perspektivering af fremtidig forbrug

Når jeg opnår finansiel frihed forestiller jeg mig at mit forbrug kommer til at ligge lavere. Og dog.. De største poster (ferie og bolig) er nogle der også vedrører min kæreste, som ikke går efter mål som mig. Mit mål for finansiel frihed er hvor indtjeningen pr måned er omkring 30.000-35.000 kr om måneden. Så selv hvis jeg holder nuværende forbrugsniveau vil der være luft i økonomien.

 

Published in Budget Privat forbrug

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *