Skip to content →

Opdatering på mål – februar

Februar var ovre inden jeg fik set mig om.. Bare en af det måneder, hvor tiden går med rutiner og arbejde. Klart en af grunden hvorfor sådan en journal har en positiv effekt. Man får stoppet op og overvejet om der skal rettes til i adfærd.

Økonomi – omkostningssiden

Omkostningerne i februar løb op i 14.554 kr. Diverse posten på 3.440 kr var restskat på 2016. Den havde jeg ikke lige regnet med. Uden denne lå udgifterne på 11.114 kr, som næsten er præcis det samme som januar.

Jeg har haft perioder hvor jeg har prøvet at skære alt væk. Men besparelsen har jeg erfareret ikke er stor nok til at det egentlig giver mening. Da bolig og ferier er faste kan ekstra besparelser kun give 500-1000 kr om måneden. Jeg har et naturligt lavt forbrug og det jeg har er mest til cafebesøg og lignende.

Økonomi – indtjeningssiden

Mens jeg andre år har haft mest fokus på forbrug og investeringer, så handler 2018 primært om indtjeningssiden. Mit mål er at omsætte for 1 mio. som freelancer (83.333 kr om måneden). Januar manglede 400 kr i indtjening for at komme i mål. I februar nåede jeg 85.609 kr. Så for året et jeg +1.877 i forhold til målsætningen.

Lige nu ligner det også at marts og april kommer i mål.

Investering

Jeg fandt en lejlighed, som passede godt til udlejning og er igang med købet af den nu. Kommer ind på den senere, men forventer at den vil give en ekstra indkomst på 2.500 kr hver måned. Efter jeg har ejet den i nogle tid kommer jeg nok med en status på performance. Her er tidligere statusser med lejlighed #1 og lejlighed #2.

Fitness

I følge min registrering fik jeg trænet 8 gange i februar. Det er for ringe!! Mit mål er 5 gange om ugen, hvor der enten bliver trænet eller gået en langtur. Det er en dårlig vane at lade arbejde komme først, så denne skal der virkelig arbejdet på.

Blog

Det blev til 1 artikel i februar. Målet er 4 om måneden. Så heller ikke her kom jeg i mål.

Bøger

Jeg skal igennem 10 bøger i 2018. Jeg er ved bog nummer 2.

God lørdag til alle. Jeg går igang med bogen af Tvede nu!

Published in Blog Mål

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *