Skip to content →

Lifestyle inflation

Når lønnen stiger, stiger forbruget også. Men er det egentlig nødvendigt at bruge penge på en ny bil, bare fordi man kan? Lifestyle inflation er et afgørende begreb at kende til og mestre, når din løn stiger.

Mange mennesker ville nok begynde at bruge flere penge, hvis de pludselig fik lønforhøjelse eller et bedre betalt job. Dette fænomen kaldes ”lifestyle inflation” og kan virke som en naturlig udvikling. Men er det egentlig nødvendigt, at ændre sine udgifter bare fordi man får flere penge mellem hænderne?

Den forhøjede indtægt kan føre til muligheden for at flytte til en større lejlighed, klæde sig i dyrere tøj, eller køre en hurtigere bil. Det er alt sammen ting, der kan virke fristende, især efter mange år på et mindre budget, eksempelvis i forbindelse med uddannelse.
Men disse ting er ikke altid nødvendige, før lønforhøjelsen var der jo ikke noget i vejen med den gamle lejlighed. Du kan stadig betale dine regninger, men udnytter ikke muligheden for at spare op optimalt. Hvis de ekstra penge bruges på investeringer og fremtidsplaner, vil dine FIRE mål få et kæmpe boost af den forhøjede løn.

Årsager til lifestyle inflation

 En af årsagerne til fænomenet er, at ville belønne sig selv. Det er naturligt, at ville forkæle sig selv efter en periode med hårdt arbejde, der enten har ført til forfremmelse eller nyt job. Det kan dog være en farlig glidebane, hvis forkælelserne ikke kan kontrolleres.
Det kan derfor være en god idé at sætte sig klare mål, så belønningerne ikke løber løbsk.

En anden årsag kan være ønsket om at følge med i den sociale gruppe man tilhører. Hvis venner eller kolleger pludselig køber store huse eller dyrere biler, vil mange mennesker føle trang til at følge med og bevise, at man kan være med på samme klasse.
Dette fænomen er meget relevant i dag, da sociale medier blandet andet har gjort det muligt at vise omverdenen, hvor dyr en sommerferie man er rejst på.

Det er vigtigt at huske, at selvom nogen fremstiller sig selv som succesfulde og velhavende, er det ikke ensbetydende med en sund økonomi.

Brug pengene rigtigt

Den ekstra indkomst giver mulighed for lifestyle inflation, men den giver også mulighed for at udbygge opsparing og skabe større fokus på karrieren.
Det kan eksempelvis være muligheden for at uddelegere praktiske opgaver, såsom indkøb, i hverdagen. Det koster naturligvis penge, men hvis det skaber mulighed for at arbejde mere, eller bruge fritiden fornuftigt med sin familie, kan det være en god investering.

Derudover er det en fordel at have venner, der er i samme økonomiske situation som dig selv. Det kan være svært at have rige venner, der gerne bruger mange penge på en middag. Hvis du kan omgås mennesker, der, ligesom dig selv, tænker over udgifter en ekstra gang, er det optimalt.
Bare fordi dine venner eller kolleger bruger mange penge, er det heller ikke sikkert, at de har en sund økonomi og egentlig har råd til at leve på den måde. Det er afgørende ikke at miste kontrollen over den status, man ønsker at opnå gennem sine køb. Store ændringer i levestandarden kan virker imponerende og skabe respekt fra andre, men hvis det kun varer et halvt år, er det ligegyldigt. Gå stille og roligt frem ét skridt ad gangen.

At have en plan og klare mål er vigtigt. En af måderne at opnå sine mål på, er at sætte pengene ind på en lukket konto, så man ikke kommer til at bruge dem. Så kan de ekstra penge bruges på fornuftige ting som investeringer.

Egne erfaringer

Jeg var ikke sen til at købe hus, da jeg fik mit første faste job. Der gik ikke mere end seks måneder, for det skal man jo have…

Det fordoblede den reelle husleje, men det var ikke den eneste udgift ved at købe hus. Der skulle også købes nye møbler, da møblerne fra den gamle lejlighed ikke passede ind.
Udover at købe og indrette hus, blev bilen også udskiftet.

Jeg tror, at dette er et meget almindeligt billede. Der er ganske naturlige skridt at tage, når man pludselig ikke skal leve på en SU. Men selvom man allerede er faldet i og har brugt en masse penge på nye ting, er det ikke for sent at ændre på det.

Over en periode på et halvt år fik jeg solgt store dele af mine ting. Jeg solgte også min bil, læs mere om det her. Det kostede tid og kræfter at mindske forbruget, men det kan helt sikkert lade sig gøre.

Published in Blog Budget Mål Penge

4 Comments

  1. Super vigtig post. Lifestyle inflation er den største fejl, jeg ser folk lave i dets økonomi! Jeg har også selv sat mig i en lidt for dyr lejlighed, men det er lykkedes mig at holde forbruget lavt og undgå alt for meget lifestyle inflation.

  2. admin admin

    Hej Carl,
    Jeg er helt enig!

    Den er også meget skjult. Man bemærker ikke rigtigt at det sker, da man jo egentlig bare følger normen for sit omkostningsniveau i forhold til lønnen.

    Folk finder det direkte sjovt at jeg ikke har en bil. En kammerarts kommentar den anden dag var: “Wow, du har jo råd til en bil, men det er virkelig fordi du ikke vil have en bil”..

  3. Chris Chris

    Spændende læsning. Hoppede selv direkte i efter de første to lønninger, men er nu på rette spor igen. Bor rent faktisk billigere end da jeg var studerende.
    Lige et lille spørgsmål: Hvor mange kræfter bruger du på din blog og er den mest for underholdningens skyld, for at sprede budskabet, for at få dig selv forklaret eller er den for at tjene lidt ekstra? Har selv overvejet at lave en. Er dog i en lidt anden økonomisk situation end dig (under 1 år på arbejdsmarkedet og er ansat i det offentlige, hvor planen er at blive).

    • admin admin

      Hej Chris,
      Tak for beskeden!
      Virkelig godt at høre at du er bevidst om lifestyle inflation. Jeg har selv hoppet ud i boligkøb og køb af bil, da jeg gik fra studerende til funktionær..

      Bloggen er rent interesse på nuværende tidspunkt. Jeg gætter på det er 1-3 timer om måneden. Men jeg ville gerne have en artikel ud om ugen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *