Skip to content →

Kategori: Privat forbrug

Hedonic Treadmill

Vi kender alle sammen følelsen af at ønske os noget. Det kan være nye sko, et større ur eller et nyt sted at bo. Ofte kan man drømme sig væk og fantasere om, hvor dejligt det ville være at have disse ting. Tanken ”hvis bare jeg vandt i lotto, SÅ ville jeg være lykkelig” er det vidst de færreste af os, der kan sige os fri for at have haft. Men bliver man lykkelig af at få disse ting?

Teorien som dette indlæg handler om, er Hedonic Treadmill også kendt som Hedonic Adaptation. Den er udarbejdet af Brickmann og Campbell, som i 1971 udgav ”Hedonic Relativism and planning the Good Society” i New York: Academic Press.

Her blev begrebet  Hedonic Adaptation brugt, det var først senere, at det blev skiftet ud med det lettere forståelige Hedonic Treadmill.

Hvad er Hedonic Treadmill?

Teorien beskriver, at en person har et bestemt niveau af lykke, som man vil vende tilbage til efter en periode, hvor der enten er sket positive eller negative begivenheder i personens liv.

Eksempelvis vil en positiv oplevelse, som at blive forfremmet og derved få en lønforhøjelse skabe mulighed for at købe den bil du altid har drømt om, eller give dig mulighed for at spise på restauranter oftere. Disse muligheder vil gøre dig gladere i en periode, men efter noget tid, vil det blive en del af din hverdag og du vil ikke føle samme glæde ved det. Dit glædesniveau vil falde, til hvad det oprindeligt var.

Dette gælder også ved negative oplevelser, hvis du eksempelvis får stjålet din cykel eller bliver fyret, vil det i en periode påvirke dit humør. Men du vil efter noget tid ende på dit stabile lykkeniveau.
Altså, vil glæden af at købe nye ting, ikke gøre dig lykkeligere over længere tid. Dette er en væsentlig teori at beskæftige sig med, hvis du overvejer, at omlægge din livsstil efter FIRE-konceptet.

Mere vil have mere
Et andet aspekt i vores lykkefølelse er den evige søgen efter noget bedre. Græsset er altid grønnere på den anden side. Så selvom du endelig har fået den forfremmelse, der gjorde det muligt at flytte til det kvarter, du altid har drømt om at bo i, går der ikke længe, før du stirrer misundeligt efter naboens bil. Dette er et godt eksempel på, at du har vænnet dig til at bo i dit nye kvarter og derfor søger efter en ny lykkefølelse, som også vil forsvinde efter en periode.
Mere vil have mere, derfor fandt Michael Eysenck på det meget passende navn til dette begreb, trædemøllen.

Forskning
Siden 1971 har teorien været afgørende for lykkeforskning. Et af de mest kendte studier, der tager udgangspunkt i Hedonic Treadmill er ”Lottery winners and accident victims” fra 1987.
Rapporten er udarbejdet af Brickman, Coates og Janoff-Bulman. Du kan læse den fulde version her.

Studiet tog udgangspunkt i personer, der havde vundet i lotto og personer, der havde været ude for en ulykke, som havde ført til fuldkommen eller delvis lammelse i kroppen. Lottovinderne fungerede, som dem der havde oplevet noget positivt. Deres lykkefølelse blev sammenlignet med personerne, der havde været udsat for en ulykke, disse er naturligvis symbol på en negativ begivenhed.

Naturligvis var der kraftige forskelle i respondenternes følelse af lykke i begyndelsen. Det viste sig dog, at efter længere tid fortog lykkefølelsen sig hos lottovinderne, mens den samtidig steg hos de, der havde været udsat for en ulykke. Efter en periode, var der ikke nogen af grupperne, der var lykkeligere end den anden.

Forskningen kan også overføres til økonomi og her bliver det interessant i forhold til at benytte FIRE som livsstil.
Studier fra Princeton University viser, at der er en helt særlig grænse for, hvor meget man skal tjene årligt, for at være mest lykkelig.

Den særlige grænse er 75.000$ om året, hvilket svarer til cirka 485.000 danske kroner. Jo længere man ligger under denne grænse i indtjening, jo mere ulykkelig føler man sig.
Personer, der tjenere over dette beløb bliver dog ikke lykkeligere end de personer, der lige præcis når dette tal.

Undersøgelsen arbejder med to former for lykke: Først er der den umiddelbare lykkefølelse. Det er din daglige følelse af lykke, som hurtigt kan ændre sig. Vi kender alle til at have en dårlig dag. Vi kan være særligt stressede nogle dage og andre dage kan vi være glade fordi solen skinner. Denne form for lykke er, ifølge studiet, ikke påvirket af den økonomiske indtjening og derfor er det altså ikke her, at den særlige økonomiske grænse er gældende.

Det gør den anden form for lykke derimod. Denne form ligger dybere i os og udspringer fra, hvordan vi føler, at livet går. Det vil sige at personer med en indtjening på over 75.000$ om året føler, at deres liv fungerer bedre generelt, men kan lige såvel vågne op og have en dårlig dag.

Studiet viser, at til en hvis grænse øger du din lykke, når du øger din indkomst. Men der er også et toppunkt, hvor du ikke bliver lykkeligere af at tjene mere.

Hvorfor og hvordan påvirker økonomi lykke?
Der er ikke nogen særlig grund til, at grænsen er sat præcis, hvor den er. Studierne viser dog tydeligt, at udfordringer i livet bekymrer og påvirker personer med en lav indkomst i højere grad.
Det er altså ikke den lave indkomst i sig selv, der påvirker humøret. Det er derimod de udfordringer og problemer vi rammes af i livet.
Undersøgelserne viste blandt andet, at 41 procent af personerne, der tjente mindre end 1000$ om måneden, var ulykkelige over deres astmalidelse. Mens det kun var 24 procent af personerne, der tjente mere end 3000$ om måneden, der var påvirket af selvsamme problem.

Det fortæller, at velhavende mennesker ikke tager udfordringer ligeså tungt og det derfor ikke påvirker deres humør i samme grad. De har en økonomisk sikkerhed, derfor skal de ikke i samme grad bekymre sig over, at bilen kan bryde sammen og få brug for en tur på værksted. 

Derfor er dette vigtigt, hvis du vil leve efter FIRE
Det kan altså konkluderes at den lykkefølelse, der følger med at udleve vores drømme hurtigt, vil forsvinde igen. Det fungerer, heldigvis, på samme måde, hvis der skulle ske noget forfærdeligt i vores liv.
Man skal derfor være opmærksom på, om det er nødvendigt at købe den nye bil, eller man måske godt kan fortsætte med den, man allerede har. Det skal i hvert fald ikke være, fordi man forventer at blive lykkelig af sit køb, at man investerer i en hurtigere bil eller et større hus.
Den sikreste vej til lykke er at være økonomisk sikker, så man kan stå imod de udfordringer, der kommer.

2 Comments

Hvad koster det at have bil? Her er mit eksempel

For nogle måneder siden brugte jeg næsten en helt lørdag på at opdatere mit forbrug i Spiir. Det vil sige jeg fik kategoriseret alle poster i min privatøkonomi i perioden fra september 2013 til i dag.

Når man er lidt talnørd giver det en masse god indsigt. Man bliver overrasket over hvad ting koster over tid. Jeg har eksempelvis brugt 4.104 kr på frisør siden 2013!! Det interessante er der at jeg i perioden 2013 til i dag har ændret mit mindset rigtig meget. Jeg er eksempelvis gået fra “frisørsalon”, hvor det har kostet op til 295 kr for en klipning til at min nuværende frisør tager 100 kr;)

Anyways.

Det gode ved at have det hele i Spiir er at man let kan trække tal for hvor meget det egentlig kostede mig at have en bil.

Ny bil købt september 2012

Jeg havde bilen fra september 2012 til maj 2016 (3,6 år eller 45 måneder). Købte en ny bil, da jeg tænkte det vil give mig mindst “bøvl”. Tænkte at man let kan være uheldig med en brugt bil og vedligeholdelsen hurtigt overstiger omkostningerne ved at have en brugt bil.

Køb og salg

Nypris for bilen: 129.060 kr.
Solgt for: 48.000 kr.

Så selve værditabet på bilen var 81.060, svarende til 1801 kr om måneden.

Lån, afdrag og gebyr i forbindelse med lånet

Bilen blev finansieret via eget indskud på 23.233 kr og et lån på 105.827,94 finansieret via forhandleren. Omkostningerne var overordnet:
Gebyr for indfrielse af lånet: 850,00 kr.
Sum af månedlige renter og gebyrer til finansieringen: 10.489,52 kr.
Andre gebyrer (etablering af lån mm): 5.307,96 kr.
Bilbasen (salg af bilen): 259

I alt giver det 16.906,48 kr.

Lånet lød på 105.827,94 kr. og da bilen blev solgt var der 61.718 kr. Dvs. det var en af de situationer hvor der faktisk var mere gæld i bilen end den var værdi. Effekten var at jeg skulle af med 12.718 kr “for at sælge min bil”. Rigtig svær øvelse og bestemt noget der gjorde at jeg udskød beslutningen med at sælge bilen. “Den koster jo kun 1200 kr til finansieringen om måneden og det primært afdrag”.

 

Løbende drift af bilen

Benzin: 10.300 kr. (kostede helt sikker mere end dette da der også blev trukket benzin på min og min kærestes fælleskonto)
Forsikring: 23.040 kr.
Ejerafgift: 1.420 kr. (335 kr. om året)
Service: 3.262,75 kr (her mangler tror jeg der mangler nogle poster, blandt andet vinterdæk)
Selvrisiko i forbindelse med stenslag: 1.200 kr.
Parkeringsbøder: 3.350 kr.

I alt kostede driften af bilen 42.572,75 kr.

Opsummering på økonomien:

Værditab: 81.060 kr.
Renter og gebyr: 16.906,48 kr.
Drift: 42.572,75 kr.

I alt: 140.539 kr

Det svarer til 1,33 kr pr km eller 3.151 kr pr måned.

Livet uden bil

Jeg solgte bilen i en situation, hvor jeg var startet i et nyt job som lå indenfor gåafstand. Når jeg skal ud på længere ture bruger jeg oftest Gomore (samkørsel) eller offentlig transport (bus eller tog). Langt størstedelen af alle turene kan sagtens tages med Gomore eller offentlig transport. Der er også muligheden for at leje en bil for en enkelt dag. Det har jeg ikke prøvet endnu, men Gomore har også en udlejningsservice via deres platform.

Hvad med jer. Kan I leve uden bil?

Leave a Comment

Privat forbrug – juli 2017

Efter jeg læste Jacob Lund Fiskers bog om Early Retirement Extreme lavede jeg nogle større ændringer i min privatøkonomi. Først solgte jeg ud af mange af mine ting, herunder bil og relativt mange ting fra kælderen. Dernæst prøvede jeg at skære endnu mere ind til benet i forhold til forbrug. Jeg har altid være sparsommelig, men der var alligevel noget fedt der kunne skæres fra.

Den største learning har helt sikret været man kun kan styre noget hvor man målet på det. Privatøkonomien følger meget godt flosklen “What gets measured gets managed”… Fornemmelsen af hvad man bruger sine penge kan let blive helt skæv.

Jeg har ikke været god til at opdatere på hvad der bliver brugt penge på. Så i det kommende vil jeg lave nogle opdateringer omkring mit forbrug. Første artikel bliver om mit forbrug i 2017 (januar til og med juli).

Fremgangsmåde

Baseret på tidligere erfaringer blev jeg nødt til at lave en opdateringsform, der var meget simpel. Der er langt større sandsynlighed for at der bliver holdt øje med privatøkonomien. Jeg er endt med at benytte mig af Spiir. Tidligere brugte jeg Excel ark, men der er er en tendens til at Excel ark over tid bliver mindre gode at arbejde med.

Med Spiir opdateres mange af posteringerne automatisk, hvilket er et stort plus.

Status for 2017

Hele 2017 er opdateret og resultatet er som understående (udtræk fra Spiir).

Der finden ikke en visning, så man kan vise hvad der totalt er brugt på hver post. Tallene er gennemsnit for perioden. Jeg har i 2017 i gennemsnittet brugt 14.964 kr om måneden. Det er mere end jeg troede.

 

Lige kort om de forskellige poster.

Bolig

Min største post. Vi bor til leje i en central og ny lejlighed. Pr mand koster den 4.500 kr plus forbrug. Posten “bolig” indeholder også forsikringer.

Et post hvor vi meget let kunne komme ned i omkostningerne ved at flytte i en mindre central lejlighed. Transport ville nok i såfald stige, men jeg tror stadig der vil være meget at spare. Vi har dog meget aktivt valgt at vi bor hvor vi bor;)

Ferie

I år har der indtil videre været 1 stor ferie (USA), 2 mindre ferier i Europa og et weekend ophold. Jeg har desuden køb flybilletterne til næste store ferie (Asien). Det er et forholdsvis stort beløb, der bruges på ferier. Absolut den letteste post der kan spares på. Vi kan jo bare lade være med at tage afsted.. Det er dog et meget aktivt valg at prioritere ferierne højt.

Husholdning

Denne post består udelukkende af indkøb af dagligvarer. Her kan der findes et par besparelser, men det vil ikke være noget der ændrer noget ved billedet.

Lån & gæld

Beløbene er afdrag af SU-lån (ca 100.000 tilbage). Der er ikke anden privat gæld.

Pension & opsparing

Jeg investerer en smule i LEGO modeller. Mine indbetalinger til ejendomsinvesteringer mm fremgår ikke af denne oversigt fra Spiir.

Diverse

Posten “Diverse” indholder udgifter i forbindelse med fornyelse af pas.

Transport

Transport-posten er nok hvor mine udgifter afviger mest fra de fleste. Tilbage i 2016 solgte jeg min bil. Det har virkelig givet nogle store besparelser. Jeg er ved at opdatere Spiir tilbage i tiden, så meget spændt på hvor meget det reelt er at jeg har sparet på transport.

Perspektivering af fremtidig forbrug

Når jeg opnår finansiel frihed forestiller jeg mig at mit forbrug kommer til at ligge lavere. Og dog.. De største poster (ferie og bolig) er nogle der også vedrører min kæreste, som ikke går efter mål som mig. Mit mål for finansiel frihed er hvor indtjeningen pr måned er omkring 30.000-35.000 kr om måneden. Så selv hvis jeg holder nuværende forbrugsniveau vil der være luft i økonomien.

 

Leave a Comment