Skip to content →

Kategori: Penge

Hedonic Treadmill

Vi kender alle sammen følelsen af at ønske os noget. Det kan være nye sko, et større ur eller et nyt sted at bo. Ofte kan man drømme sig væk og fantasere om, hvor dejligt det ville være at have disse ting. Tanken ”hvis bare jeg vandt i lotto, SÅ ville jeg være lykkelig” er det vidst de færreste af os, der kan sige os fri for at have haft. Men bliver man lykkelig af at få disse ting?

Teorien som dette indlæg handler om, er Hedonic Treadmill også kendt som Hedonic Adaptation. Den er udarbejdet af Brickmann og Campbell, som i 1971 udgav ”Hedonic Relativism and planning the Good Society” i New York: Academic Press.

Her blev begrebet  Hedonic Adaptation brugt, det var først senere, at det blev skiftet ud med det lettere forståelige Hedonic Treadmill.

Hvad er Hedonic Treadmill?

Teorien beskriver, at en person har et bestemt niveau af lykke, som man vil vende tilbage til efter en periode, hvor der enten er sket positive eller negative begivenheder i personens liv.

Eksempelvis vil en positiv oplevelse, som at blive forfremmet og derved få en lønforhøjelse skabe mulighed for at købe den bil du altid har drømt om, eller give dig mulighed for at spise på restauranter oftere. Disse muligheder vil gøre dig gladere i en periode, men efter noget tid, vil det blive en del af din hverdag og du vil ikke føle samme glæde ved det. Dit glædesniveau vil falde, til hvad det oprindeligt var.

Dette gælder også ved negative oplevelser, hvis du eksempelvis får stjålet din cykel eller bliver fyret, vil det i en periode påvirke dit humør. Men du vil efter noget tid ende på dit stabile lykkeniveau.
Altså, vil glæden af at købe nye ting, ikke gøre dig lykkeligere over længere tid. Dette er en væsentlig teori at beskæftige sig med, hvis du overvejer, at omlægge din livsstil efter FIRE-konceptet.

Mere vil have mere
Et andet aspekt i vores lykkefølelse er den evige søgen efter noget bedre. Græsset er altid grønnere på den anden side. Så selvom du endelig har fået den forfremmelse, der gjorde det muligt at flytte til det kvarter, du altid har drømt om at bo i, går der ikke længe, før du stirrer misundeligt efter naboens bil. Dette er et godt eksempel på, at du har vænnet dig til at bo i dit nye kvarter og derfor søger efter en ny lykkefølelse, som også vil forsvinde efter en periode.
Mere vil have mere, derfor fandt Michael Eysenck på det meget passende navn til dette begreb, trædemøllen.

Forskning
Siden 1971 har teorien været afgørende for lykkeforskning. Et af de mest kendte studier, der tager udgangspunkt i Hedonic Treadmill er ”Lottery winners and accident victims” fra 1987.
Rapporten er udarbejdet af Brickman, Coates og Janoff-Bulman. Du kan læse den fulde version her.

Studiet tog udgangspunkt i personer, der havde vundet i lotto og personer, der havde været ude for en ulykke, som havde ført til fuldkommen eller delvis lammelse i kroppen. Lottovinderne fungerede, som dem der havde oplevet noget positivt. Deres lykkefølelse blev sammenlignet med personerne, der havde været udsat for en ulykke, disse er naturligvis symbol på en negativ begivenhed.

Naturligvis var der kraftige forskelle i respondenternes følelse af lykke i begyndelsen. Det viste sig dog, at efter længere tid fortog lykkefølelsen sig hos lottovinderne, mens den samtidig steg hos de, der havde været udsat for en ulykke. Efter en periode, var der ikke nogen af grupperne, der var lykkeligere end den anden.

Forskningen kan også overføres til økonomi og her bliver det interessant i forhold til at benytte FIRE som livsstil.
Studier fra Princeton University viser, at der er en helt særlig grænse for, hvor meget man skal tjene årligt, for at være mest lykkelig.

Den særlige grænse er 75.000$ om året, hvilket svarer til cirka 485.000 danske kroner. Jo længere man ligger under denne grænse i indtjening, jo mere ulykkelig føler man sig.
Personer, der tjenere over dette beløb bliver dog ikke lykkeligere end de personer, der lige præcis når dette tal.

Undersøgelsen arbejder med to former for lykke: Først er der den umiddelbare lykkefølelse. Det er din daglige følelse af lykke, som hurtigt kan ændre sig. Vi kender alle til at have en dårlig dag. Vi kan være særligt stressede nogle dage og andre dage kan vi være glade fordi solen skinner. Denne form for lykke er, ifølge studiet, ikke påvirket af den økonomiske indtjening og derfor er det altså ikke her, at den særlige økonomiske grænse er gældende.

Det gør den anden form for lykke derimod. Denne form ligger dybere i os og udspringer fra, hvordan vi føler, at livet går. Det vil sige at personer med en indtjening på over 75.000$ om året føler, at deres liv fungerer bedre generelt, men kan lige såvel vågne op og have en dårlig dag.

Studiet viser, at til en hvis grænse øger du din lykke, når du øger din indkomst. Men der er også et toppunkt, hvor du ikke bliver lykkeligere af at tjene mere.

Hvorfor og hvordan påvirker økonomi lykke?
Der er ikke nogen særlig grund til, at grænsen er sat præcis, hvor den er. Studierne viser dog tydeligt, at udfordringer i livet bekymrer og påvirker personer med en lav indkomst i højere grad.
Det er altså ikke den lave indkomst i sig selv, der påvirker humøret. Det er derimod de udfordringer og problemer vi rammes af i livet.
Undersøgelserne viste blandt andet, at 41 procent af personerne, der tjente mindre end 1000$ om måneden, var ulykkelige over deres astmalidelse. Mens det kun var 24 procent af personerne, der tjente mere end 3000$ om måneden, der var påvirket af selvsamme problem.

Det fortæller, at velhavende mennesker ikke tager udfordringer ligeså tungt og det derfor ikke påvirker deres humør i samme grad. De har en økonomisk sikkerhed, derfor skal de ikke i samme grad bekymre sig over, at bilen kan bryde sammen og få brug for en tur på værksted. 

Derfor er dette vigtigt, hvis du vil leve efter FIRE
Det kan altså konkluderes at den lykkefølelse, der følger med at udleve vores drømme hurtigt, vil forsvinde igen. Det fungerer, heldigvis, på samme måde, hvis der skulle ske noget forfærdeligt i vores liv.
Man skal derfor være opmærksom på, om det er nødvendigt at købe den nye bil, eller man måske godt kan fortsætte med den, man allerede har. Det skal i hvert fald ikke være, fordi man forventer at blive lykkelig af sit køb, at man investerer i en hurtigere bil eller et større hus.
Den sikreste vej til lykke er at være økonomisk sikker, så man kan stå imod de udfordringer, der kommer.

2 Comments

Lifestyle inflation

Når lønnen stiger, stiger forbruget også. Men er det egentlig nødvendigt at bruge penge på en ny bil, bare fordi man kan? Lifestyle inflation er et afgørende begreb at kende til og mestre, når din løn stiger.

Mange mennesker ville nok begynde at bruge flere penge, hvis de pludselig fik lønforhøjelse eller et bedre betalt job. Dette fænomen kaldes ”lifestyle inflation” og kan virke som en naturlig udvikling. Men er det egentlig nødvendigt, at ændre sine udgifter bare fordi man får flere penge mellem hænderne?

Den forhøjede indtægt kan føre til muligheden for at flytte til en større lejlighed, klæde sig i dyrere tøj, eller køre en hurtigere bil. Det er alt sammen ting, der kan virke fristende, især efter mange år på et mindre budget, eksempelvis i forbindelse med uddannelse.
Men disse ting er ikke altid nødvendige, før lønforhøjelsen var der jo ikke noget i vejen med den gamle lejlighed. Du kan stadig betale dine regninger, men udnytter ikke muligheden for at spare op optimalt. Hvis de ekstra penge bruges på investeringer og fremtidsplaner, vil dine FIRE mål få et kæmpe boost af den forhøjede løn.

Årsager til lifestyle inflation

 En af årsagerne til fænomenet er, at ville belønne sig selv. Det er naturligt, at ville forkæle sig selv efter en periode med hårdt arbejde, der enten har ført til forfremmelse eller nyt job. Det kan dog være en farlig glidebane, hvis forkælelserne ikke kan kontrolleres.
Det kan derfor være en god idé at sætte sig klare mål, så belønningerne ikke løber løbsk.

En anden årsag kan være ønsket om at følge med i den sociale gruppe man tilhører. Hvis venner eller kolleger pludselig køber store huse eller dyrere biler, vil mange mennesker føle trang til at følge med og bevise, at man kan være med på samme klasse.
Dette fænomen er meget relevant i dag, da sociale medier blandet andet har gjort det muligt at vise omverdenen, hvor dyr en sommerferie man er rejst på.

Det er vigtigt at huske, at selvom nogen fremstiller sig selv som succesfulde og velhavende, er det ikke ensbetydende med en sund økonomi.

Brug pengene rigtigt

Den ekstra indkomst giver mulighed for lifestyle inflation, men den giver også mulighed for at udbygge opsparing og skabe større fokus på karrieren.
Det kan eksempelvis være muligheden for at uddelegere praktiske opgaver, såsom indkøb, i hverdagen. Det koster naturligvis penge, men hvis det skaber mulighed for at arbejde mere, eller bruge fritiden fornuftigt med sin familie, kan det være en god investering.

Derudover er det en fordel at have venner, der er i samme økonomiske situation som dig selv. Det kan være svært at have rige venner, der gerne bruger mange penge på en middag. Hvis du kan omgås mennesker, der, ligesom dig selv, tænker over udgifter en ekstra gang, er det optimalt.
Bare fordi dine venner eller kolleger bruger mange penge, er det heller ikke sikkert, at de har en sund økonomi og egentlig har råd til at leve på den måde. Det er afgørende ikke at miste kontrollen over den status, man ønsker at opnå gennem sine køb. Store ændringer i levestandarden kan virker imponerende og skabe respekt fra andre, men hvis det kun varer et halvt år, er det ligegyldigt. Gå stille og roligt frem ét skridt ad gangen.

At have en plan og klare mål er vigtigt. En af måderne at opnå sine mål på, er at sætte pengene ind på en lukket konto, så man ikke kommer til at bruge dem. Så kan de ekstra penge bruges på fornuftige ting som investeringer.

Egne erfaringer

Jeg var ikke sen til at købe hus, da jeg fik mit første faste job. Der gik ikke mere end seks måneder, for det skal man jo have…

Det fordoblede den reelle husleje, men det var ikke den eneste udgift ved at købe hus. Der skulle også købes nye møbler, da møblerne fra den gamle lejlighed ikke passede ind.
Udover at købe og indrette hus, blev bilen også udskiftet.

Jeg tror, at dette er et meget almindeligt billede. Der er ganske naturlige skridt at tage, når man pludselig ikke skal leve på en SU. Men selvom man allerede er faldet i og har brugt en masse penge på nye ting, er det ikke for sent at ændre på det.

Over en periode på et halvt år fik jeg solgt store dele af mine ting. Jeg solgte også min bil, læs mere om det her. Det kostede tid og kræfter at mindske forbruget, men det kan helt sikkert lade sig gøre.

4 Comments

Hvorfor dit hjem er en forfærdelig investering

Der er en generel opfattelse af, at ens hjem er den bedste investering, man kan foretage sig. Jeg har selv tænkt det i mange år og handlet ud fra det. Men når man evaluerer kriterierne for en god investering, så er egen bolig slet ikke nogen god investering.

BEMÆRK. Diskussionen handler om, hvorfor din egen bolig (typisk) er en forfærdelig investering, når den betragtes som en investering. I mange andre situationer er egen bolig fantastisk. Boligen giver nogle helt basale ting til mennesker som varme, tryghed, rammer for hverdagen, minder over tid og meget mere.

Sidst i artiklen vil jeg komme ind på, hvordan man kan gøre sin bolig til en bedre investering.

Lad os starte hele diskussionen med en opsummering af, hvad der er karakteristikaerne ved en attraktiv/god investering:

  • Likvid – at det er nemt at få solgt investering, når det ønskes.
  • Billig at købe og sælge
  • Simpel at købe og sælge
  • Effektivt marked, hvor man får den pris, aktivet er værd, når man sælger.
  • Aktivet giver løbende dividender
  • Styk prisen er lav og kan let justeres op og ned, som man vil og prisen er ikke så høj, at man har behov for gearing
  • Nem at diversificere
  • Ingen, eller lav pris, mens man holder investeringen
  • Afkast afhænger ikke af lokale events (Region, land, by, vej)
  • Beskattes ikke, mens man ejer det
  • Værdien kræver ikke løbende investering for at holde samme værdi.
  • Kræver ikke forsikring
  • Stressfri
  • Nem at dele med ægtefælle i tilfælde af skilsmisse
  • Investeringen er upåvirket af dine egne behov over tid
  • Der skal ikke bruges tid på investeringen
  • Højt afkast, justeret efter risiko

Der findes helt sikkert flere gode egenskaber ved gode investeringer, men vi har nu fået kridtet banen op for, hvilke egenskaber et godt investeringsaktiv har.

Hvordan passer dette til din egen bolig

Her gennemgår vi så alle overstående punkter i forhold til dit eget hjem, hvor du bor.

Likvid – nemt at få solgt investering når det ønskes.
Det kan bestemt ikke betegnes som nemt at sælge en bolig. For overhovedet at kunne sælge et hus, skal du bruge tid og penge på diverse rapporter og have taget professionelle billeder, men du skal også have en professionel salgsrådgiver (ejendomsmægler) til at sælge den for dig.
Hele processen med at få rapporter og finde mægler kan nemt tage 2-3 måneder i sig selv. Du skal i denne periode forholde dig til en masse forhold, som du måske ikke ved så meget om, fx om tilstandsrapporten er præcis eller om du tør lade dig friste, af højeste vurdering du fik fra ejendomsmæglerne. Derefter er der så selve liggetiden, hvor boligen er til skue for alle på Boligsiden, og der er fremvisninger af boligen. Du skal, højst sandsynligt, også forholde dig til købstilbud, der ligger under listeprisen. Det giver nogle meget svære dilemmaer, for hvor mange andre bud kommer der?
Alt i alt, er det ikke nemt at sælge en bolig. En investering der ikke er nem at sælge, må betegnes som mindre attraktiv.

Den dimentrale modsætning er en aktie i et børsnoteret selskab, som kan sælges med det samme mellem 9-17 på alle hverdage.

Billig at købe og sælge
Når boligen købes, koster det, både når man køber og sælger.
Ved købet benytter du dig oftest af en advokat til at gennemgå købet. Hvis huset ikke købes kontakt,  skal der stiftes gæld hos et realkreditinstitution og/eller i banken. Det koster en række gebyrer i forbindelse med stiftelsen af gælden. Købes boligen konstant, skal der stadig betales for tinglysningen. Den skal selvfølgelig også betales, hvis boligen finansieres.

Ligeledes koster det at sælge boligen: diverse rapporter, ejendomsmægler, evt ejerskifteforsikring, gebyrer til indfrielse af gæld og selvfølgelig tid fra dig.

Et hus til 2 mio. kan hurtigt koste 50.000 for advokat og gebyrer for etablering af realkreditlån i forbndelse med købet. Salget koster endnu mere. Her skal mægleren typisk have 50.000-75.000 kr (bolig til 2 mio), rapporter og billeder koster ca 15.000 kr, ejerskifteforsikring ca 7.500 til 10.000 kr og indløsning af realkreditlånet koster også væsentligt.

Alt i alt, det er relativt dyrt at købe og sælge en bolig.

Simpelt at købe og sælge
Det følger rigtig meget af punkterne “likvid” og “billige at købe og sælge”, at det bestemt ikke er simpelt.

Effektivt marked, hvor man får den pris aktivet er værd, når man sælger den.
Markedet for private boliger er absolut ikke et effektivt markede. Jo, det skulle lige være i situationerne, når markedet koger allermest (sælgers marked). Ellers er markedet meget subjektivt og hvor en prissætning, der er sat “til den rigtige køber” er direkte farlig. Er prisen sat for “højt” til de fleste på markedet, vil liggetiden blive lang og det, i sig selv, vil gøre, at den “rigtige køber” vil komme med et lavt bud.

De fleste boligejere foretager “investeringer” i boligen, mens de bor der. Det kan være nyt køkken, bad eller 1.000 timer i at lave en japansk have. Desværre for disse investeringerne, er det meget subjektivt om en potentiel køber kan lide forbedringerne. Køberen lægger et større beløb i budgettet til udskiftningen af køkkenet og den japanske have, vil meget sandsynligt også have en værdi på 0 kr.

Aktivet give løbende dividender
Mange investeringsobjekter giver en løbende dividende, dvs. afkast i form af penge udbetaling. Nogle aktier giver eksempel hvert år en del af overskuddet videre til investorerne via dividender.
Din egen boliger giver ikke dividender, tværtimod. Du skal hvert år betale ejendomsskat og ejendomsværdiskat. Hertil kommer løbende drift af ejendommen til forsikring, affald og ikke mindst vedligeholdelse.
Her ses resultatet fra Bolius´ årlige boligejeranalyse:

Så omkring 65% af alle boligejere vurderer, at de bruger mere end 5000 kr om året på småskader og vedligeholdelse. For ca 45% af boligejerene er tallet +10.000 kr om året.

Din egen bolig er altså et aktiv, der månedligt koster for at holde samme stand.

Styk prisen er lav, den kan let justeres op og ned som man vil, og prisen er ikke så høj, at man har behov for gearing

Det er sjældent muligt at justere størrelsen af aktivmassen på en bolig. Størrelsen er meget fast. For aktier og andre aktiver er det muligt at købe og sælge løbende og justere sine positioner. Det er det ikke med din private bolig.

Gearing af dit eget indskud er oftest en forudsætning (hvilket gør, at du kan miste flere penge end dit indskud)
Når der købes en ejendom i Danmark, kan der optages op til 80% af købsværdien i realkreditlån. Fra et investeringsperspektiv betyder det, at man i princippet kan geare sin “investering” med en faktor 5.
Hvis man skyder sin formue på 200.000 ind i sin bolig, kan der købes for op til 1 mio. Det kan der være rigtig fin fornuft i, det gør jeg selv.
Men fra et investeringsperspektiv er det meget aggressiv. Sagen med gearing er, at fald i markedet også bliver forstærket med samme faktor. Dvs. med et fald på 20% vil hele din egen formue være forsvundet, (i teorien) og du bliver teknisk insolvent.

Nem at diversificere
Ikke muligt. Boligen er, hvor den er, du er låst af de forhold, der gælder netop for dit område.

Ingen eller lav pris, mens man holder investeringen
Som vi var inde omkring under punktet med dividender, så koster det løbende at eje egen bolig.

Afkast afhænger ikke af lokale events (Region, land, by, vej)

I nogle områder kan boligpriserne påvirkes meget af, at en enkelt stor virksomhed lukker ned eller skærer ned i antallet af medarbejdere.

Beskattes ikke mens man ejer det

Selv hvis alt gæld betales af, skal man stadig løbende betale ejendomsskat og ejendomsværdiskat.

Værdien kræver ikke løbende investering for at holde samme værdi.
Punktet følger samme data som punktet med dividender. De fleste boligejere har en forventning om, at der skal afsættes et bestemt beløb om måneden til småskader på boligen. Dertil er også de store områder som taget, vinduer mm. som også skal udskiftes efter en årrække.

Kræver ikke forsikring
Igen en ekstra omkostning, som direkte påvirker cashflowet. Dvs. du skal have penge op af lommen hvert år. Den optimale investering kræver ikke løbende, at der skal tilføjes nye penge.

Stressfri
Dette punkt er meget personlighedsafhængigt. Men der kan være forbundet stress med en bolig, fx valg af flexlån, vind og vejr, konstante opgaver i huset og haven, eksempelvis den der revne bagved huset som bliver større og større.

Nem at dele med ægtefælle i tilfælde af skilsmisse
Når det forfærdelige sker, at et ægtepar skilles, er konsekvensen meget ofte, at huset skal sælges. Der vil være nogle følelser knyttet til boligen, hvilket gør, at mange ikke har lyst til at blive boende. En anden effekt er, at boligen oftest er finansieret via realkreditlån, og størrelsen på lånet er udfra det rådighedsbeløb, husstanden har samlet.
En enkelt indtægt kan derfor slet ikke betale af på lånet, hvis man da overhovedet kan blive enig om prisen, og den ene part har lyst til at blive boende i boligen.

Investeringen er upåvirket af dine egne behov over tid

I livet går mange fra en tilværelse som single -> parforhold -> parforhold med enkelt barn -> parforhold med flere større børn -> skilsmisse familie med børn -> ældre i parforhold -> ældre single.

Alle de situationer medfører forskellige boligbehov, hvilket gør, at man i mange tilfæde står i en situation, hvor man har behov for at justere sin boligforhold. Men det er bare rigtig dyrt at sælge og købe et andet hus. I driftomkostninger er det også rigtig dyrt at bo i et alt for stort hus, når børnene er flyttet hjemmefra og man sidder to tilbage.

Der skal ikke bruges tid på investeringen

Et hus kræver bare virkelig meget tid. Jeg har selv haft hus, men det var først, da jeg flyttede fra hus til lejlighed, at det blev klart for mig, hvor meget tid man bruger.

Højt afkast, justeret efter risiko
I det ovenstående gennemgik vi en masse punkter, der gør det klart, at egen bolig overordnet er forbundet med en dele flere risici end eksempelvis aktier.
Hvad hvis man så kigger på afkastet?
Hos Danmarks Statistik findes der tal for m2 prisen over tid. For hele Danmark er prisindekset gået fra indeks 100 i 1992 til indeks 311,6 ultimo 2016. Det svarer til en årlig vækst på omkring 4,6%.
Sammenlignet med det danske C20 / KFX indeks så steg dette fra indeks 95,64 (i 1994, 1989 er indeks 100) til indeks 938 ultimo 2016. Det svarer til en gennemsnitlig vækstrate på 9,8% om året.

(det præcise regnestykke er noget mere avanceret end dette, da der ikke betales eventuelle gevinster ved salg af hus og alle driftsomkostningerne ved at have hus ikke er taget med.)

Med hvad så? Er huse/ejendomme/lejligheder så altid en dårlig investering?

Nej, slet ikke. Boliger kan både give løbende afkast gennem udlejning og der kan realiseres fortjeneste i forbindelse med salg. Pt. er over 50% af min formue placeret i ejendomme. De ejendomme (lejligheder) jeg har købt, er med henblik på udlejning, hvilket gør, at mange af ovenstående punkter ikke er aktuelle.
Der købes kun lejligheder, der efter alle omkostninger er betalt, giver et forventet positivt cashflow hver måned.

Hvis du meget gerne vil have, at din egen bolig skal være en god investering, så sikre dig, at det er en bolig, der kan udlejes.

Hvad tænker du? Kom endelig med argumenter for eller imod, hvor attraktiv egen bolig er som investeringsaktiv.

2 Comments

Hvad er F-you money og hvad kan man bruge det til?

Der er nogle forskellige definitioner af, hvad F-you money (fuck you money) er. Nogle definitioner går på, at det netop er det beløb, der gør at du aldrig skal arbejde igen.

“Total forbrug” < “Formue plus afkast fra investeringer”.

Andre definerer F-you money som det at have nok penge til, at man selv aktivt kan sige “F-you” / “nej tak” til noget man ikke ønsker at deltage i. Et klassisk eksempel er, at man er i et job, man helst gerne vil ud af. Det kan være, man ønsker at være selvstændig eller bare har lyst til at prøve noget nyt. Uden tilstrækkeligt med penge i sin opsparing (dine F-you money), havde det ikke været muligt eller meget svært, at sige nej tak og man havde været nød til at gennemføre situationen.

Jeg ser F-you som den sidste definition. Man har pengereserverne til, at man kan komme ud af en situation, selvom det kan koste nogle penge. Det skal slet ikke forstås sådan, at det skal være en så negativ situation, at man af afmagt og frustration råber “F-you”. Det er blot, at man kan sige “nej tak” til en situation, der ikke helt gør en glad.

Faktisk kan det i mange situationer vise sig bagefter, at det slet var så farligt at tage springet. Det typiske eksempel er personen, der opsiger en stilling uden at have et andet job i baghånden. På magisk dukker det rigtige job op umiddelbart efter opsigelsen.

Værdien af at have opsparing

“F-you” money er en af de store sidegevinster ved at spare op til finansiel uafhængighed. På vejen mod finansiel uafhængighed når man et tidspunkt, hvor opsparingen er stor nok til at man kan leve af sin opsparing i 1 eller flere år.

Det bedste er, at der faktisk skal meget mindre til end man tror. Det kigger vi lidt mere på med udgangspunkt i min egen økonomi.

De fleste, der går efter finansiel uafhængighed, har en 2-trins strategi:

  1. fokus på omkostningssiden; fjern alle unødvendige omkostninger og at begrænse materialistisk forbrug.
  2. fokus på indtægtssiden; indtægt fra arbejde samt indtægter fra investeringer

Efter man har sat sit forbrug ned, skal der tilsvarende lidt til at finansiere tilværelsen. Hvis vi tager mine egne tal fra forbruget i 2017 (januar – juli), så kræver det ca 15.000 kr om måneden, for at økonomien kører i nul. Dette er inklusiv væsentlige udgifter til ferier, som er lidt af en luksus, jeg giver mig selv. Anyways, med en kontant opsparing på ca 180.000 kan jeg have samme forbrug som nu, uden at skulle arbejde. 540.000 giver mig 3 år, hvor jeg ikke behøver at arbejde.

Rejsen mod finansiel uafhængighed er lang. For mig kommer det til at have tage ca 8-9 år. Derfor er det helt essentielt med delmål. Første oplagte del mål kunne være, at man via opsparing kan forsøge sig selv i 1 år, uden at skulle ændre adfærd.
Med en opsparingsrate på 50% tager det faktisk kun 1 år.

Min egen situation

Jeg har selv haft en oplevelse af værdien af F-you money. Min situation var, at jeg havde et hus som økonomisk og mentalt gjorde, at jeg følte mig forpligtet til den sikre indtægt.
Jeg var bevidst om huset have en effekt i mit valg af job, men slet ikke, at det fyldte så meget. 2-3 uger efter huset blev solgt, opsagde jeg min stilling. Jeg ville langt hellere arbejde som freelancer. Det vidste sig endda, at min indtjening kort tid efter oversteg min tidligere indtjening med 20-30%. Men beslutningen blev taget på et tidspunkt, hvor jeg forventede en nedgang på omkring 10.000 kr om måneden. Så beslutningen gav mig en situation, jeg hellere vil have plus en højere indtægt. Det var kun muligt, fordi jeg nåede et niveau, hvor jeg følte jeg havde nok f-you money.

Opgave:
Gør dig selv den tjeneste at overveje, hvor meget du skal spare op, for at have nok penge til at sige F-you og måske skabe din egen drømmesituation.

 

Foto: Toms Baugis
Leave a Comment