Skip to content →

Måned: august 2018

Kan det betale sig at tage en uddannelse i Danmark?

Hvis man allerede i en tidlig alder, har besluttet sig for ikke at ville arbejde til pensionsalderen, er det så overhovedet en fordel at bruge tid på en uddannelse?

Hvis du gerne vil tilpasse din livsstil til FIRE og se frem til en tidlig pension, så er det måske ikke en god idé at tage en uddannelse? Det her indlæg vil se på fordele og ulemper ved at bruge tid på et studie.

Hvis du gerne vil leve af dine investering og minimere dine udgifter, så du tidligt kan stoppe på arbejdsmarkedet. Så er der jo ingen grund til at ”spilde” flere år uden særlig høj indkomst. Hvis man er fast besluttet på, at skulle leve efter FIRE-konceptet, kan du bruge de år på at tjene de penge, der er nødvendige for at kunne komme i gang med dine investeringer, der skal forsørge dig i stedet for din løn efter uddannelse.

Samtidig kræver det, at man sætter sig godt ind i, hvilke investeringer man skal gå efter. Det er ikke noget man bare går, hvis du ikke skal bruge tid og kræfter på et studie, er der mere tid til at sætte sig ind i dette.
Samtidig kan det være svært, at forlade arbejdsmarkedet, når man har brugt tid og kræfter på at dygtiggøre sig inden for et særligt felt via en uddannelse. Det vil også give mulighed for at spare flere penge sammen, da du ikke skal købe dyre bogpakker hvert eneste semester.

Derfor er en uddannelse en god idé
Men der er også mange argumenter for, at det er en god idé at tage en uddannelse. Selvom det betyder, at man i en periode ikke tjener mange penge, kan en uddannelse føre meget godt med sig.

Når du har en uddannelse, vil du, med stor sandsynlighed, få en højere løn derfor kan du også hurtigere tjene de penge, der er nødvendige, for at kunne starte dine investeringer. Samtidig skal man huske på, at investeringer altid er forbundet med risici, det er en fordel at have en uddannelse at falde tilbage på, hvis det skulle slå fejl.

En anden positiv faktor ved at tage en uddannelse, er det netværk og den erfaring det giver. Du vil styrke dit sociale netværk, da du vil skabe venskaber og kontakter igennem et studie, det kan gavne dig senere i din karriere.
Samtidig giver et studie vigtig erfaring, det er krævende at studere. Man vil være mere klar til et professionelt liv, når man igennem en uddannelse har været vant til deadlines og studieansvar.

Det kunne også ske, at du bliver så vild med dit studie, at du vil fortsætte og skabe en karriere. Det var måske ikke din hensigt, men du kan ende med at ændre din mening og sætte dig nye mål.

Er det så en god investering at tage en uddannelse?

I et større perspektiv er uddannelse godt for vores samfund. Det er en god investering for Danmark, når unge mennesker tager en uddannelse. Ifølge en rapport fra Arbejdernes Landsråd bidrager unge, der får en uddannelse med 3-10 millioner mere til samfundet end de unge, der ikke gennemfører en uddannelse. Måske vil nogle folk se skævt til dig, hvis du ikke bringer noget tilbage til samfundet.

Rapporten viser også, at unge, der har taget end uddannelse, betaler langt mere til staten end de selv bruger. De afleverer altså flere penge via eksempelvis skatter end de modtager gennem offentlige ydelser. De er derfor en god forretning for vores samfund.

Uddannede har også en bedre privatøkonomi end ufaglærte. En faglært vil, ifølge rapporten, tjene 1-6 millioner mere efter skat over et liv end en ufaglært. Det er altså økonomisk en god idé at tage en uddannelse både for samfundet, men også for den enkelte.

Leave a Comment

Hedonic Treadmill

Vi kender alle sammen følelsen af at ønske os noget. Det kan være nye sko, et større ur eller et nyt sted at bo. Ofte kan man drømme sig væk og fantasere om, hvor dejligt det ville være at have disse ting. Tanken ”hvis bare jeg vandt i lotto, SÅ ville jeg være lykkelig” er det vidst de færreste af os, der kan sige os fri for at have haft. Men bliver man lykkelig af at få disse ting?

Teorien som dette indlæg handler om, er Hedonic Treadmill også kendt som Hedonic Adaptation. Den er udarbejdet af Brickmann og Campbell, som i 1971 udgav ”Hedonic Relativism and planning the Good Society” i New York: Academic Press.

Her blev begrebet  Hedonic Adaptation brugt, det var først senere, at det blev skiftet ud med det lettere forståelige Hedonic Treadmill.

Hvad er Hedonic Treadmill?

Teorien beskriver, at en person har et bestemt niveau af lykke, som man vil vende tilbage til efter en periode, hvor der enten er sket positive eller negative begivenheder i personens liv.

Eksempelvis vil en positiv oplevelse, som at blive forfremmet og derved få en lønforhøjelse skabe mulighed for at købe den bil du altid har drømt om, eller give dig mulighed for at spise på restauranter oftere. Disse muligheder vil gøre dig gladere i en periode, men efter noget tid, vil det blive en del af din hverdag og du vil ikke føle samme glæde ved det. Dit glædesniveau vil falde, til hvad det oprindeligt var.

Dette gælder også ved negative oplevelser, hvis du eksempelvis får stjålet din cykel eller bliver fyret, vil det i en periode påvirke dit humør. Men du vil efter noget tid ende på dit stabile lykkeniveau.
Altså, vil glæden af at købe nye ting, ikke gøre dig lykkeligere over længere tid. Dette er en væsentlig teori at beskæftige sig med, hvis du overvejer, at omlægge din livsstil efter FIRE-konceptet.

Mere vil have mere
Et andet aspekt i vores lykkefølelse er den evige søgen efter noget bedre. Græsset er altid grønnere på den anden side. Så selvom du endelig har fået den forfremmelse, der gjorde det muligt at flytte til det kvarter, du altid har drømt om at bo i, går der ikke længe, før du stirrer misundeligt efter naboens bil. Dette er et godt eksempel på, at du har vænnet dig til at bo i dit nye kvarter og derfor søger efter en ny lykkefølelse, som også vil forsvinde efter en periode.
Mere vil have mere, derfor fandt Michael Eysenck på det meget passende navn til dette begreb, trædemøllen.

Forskning
Siden 1971 har teorien været afgørende for lykkeforskning. Et af de mest kendte studier, der tager udgangspunkt i Hedonic Treadmill er ”Lottery winners and accident victims” fra 1987.
Rapporten er udarbejdet af Brickman, Coates og Janoff-Bulman. Du kan læse den fulde version her.

Studiet tog udgangspunkt i personer, der havde vundet i lotto og personer, der havde været ude for en ulykke, som havde ført til fuldkommen eller delvis lammelse i kroppen. Lottovinderne fungerede, som dem der havde oplevet noget positivt. Deres lykkefølelse blev sammenlignet med personerne, der havde været udsat for en ulykke, disse er naturligvis symbol på en negativ begivenhed.

Naturligvis var der kraftige forskelle i respondenternes følelse af lykke i begyndelsen. Det viste sig dog, at efter længere tid fortog lykkefølelsen sig hos lottovinderne, mens den samtidig steg hos de, der havde været udsat for en ulykke. Efter en periode, var der ikke nogen af grupperne, der var lykkeligere end den anden.

Forskningen kan også overføres til økonomi og her bliver det interessant i forhold til at benytte FIRE som livsstil.
Studier fra Princeton University viser, at der er en helt særlig grænse for, hvor meget man skal tjene årligt, for at være mest lykkelig.

Den særlige grænse er 75.000$ om året, hvilket svarer til cirka 485.000 danske kroner. Jo længere man ligger under denne grænse i indtjening, jo mere ulykkelig føler man sig.
Personer, der tjenere over dette beløb bliver dog ikke lykkeligere end de personer, der lige præcis når dette tal.

Undersøgelsen arbejder med to former for lykke: Først er der den umiddelbare lykkefølelse. Det er din daglige følelse af lykke, som hurtigt kan ændre sig. Vi kender alle til at have en dårlig dag. Vi kan være særligt stressede nogle dage og andre dage kan vi være glade fordi solen skinner. Denne form for lykke er, ifølge studiet, ikke påvirket af den økonomiske indtjening og derfor er det altså ikke her, at den særlige økonomiske grænse er gældende.

Det gør den anden form for lykke derimod. Denne form ligger dybere i os og udspringer fra, hvordan vi føler, at livet går. Det vil sige at personer med en indtjening på over 75.000$ om året føler, at deres liv fungerer bedre generelt, men kan lige såvel vågne op og have en dårlig dag.

Studiet viser, at til en hvis grænse øger du din lykke, når du øger din indkomst. Men der er også et toppunkt, hvor du ikke bliver lykkeligere af at tjene mere.

Hvorfor og hvordan påvirker økonomi lykke?
Der er ikke nogen særlig grund til, at grænsen er sat præcis, hvor den er. Studierne viser dog tydeligt, at udfordringer i livet bekymrer og påvirker personer med en lav indkomst i højere grad.
Det er altså ikke den lave indkomst i sig selv, der påvirker humøret. Det er derimod de udfordringer og problemer vi rammes af i livet.
Undersøgelserne viste blandt andet, at 41 procent af personerne, der tjente mindre end 1000$ om måneden, var ulykkelige over deres astmalidelse. Mens det kun var 24 procent af personerne, der tjente mere end 3000$ om måneden, der var påvirket af selvsamme problem.

Det fortæller, at velhavende mennesker ikke tager udfordringer ligeså tungt og det derfor ikke påvirker deres humør i samme grad. De har en økonomisk sikkerhed, derfor skal de ikke i samme grad bekymre sig over, at bilen kan bryde sammen og få brug for en tur på værksted. 

Derfor er dette vigtigt, hvis du vil leve efter FIRE
Det kan altså konkluderes at den lykkefølelse, der følger med at udleve vores drømme hurtigt, vil forsvinde igen. Det fungerer, heldigvis, på samme måde, hvis der skulle ske noget forfærdeligt i vores liv.
Man skal derfor være opmærksom på, om det er nødvendigt at købe den nye bil, eller man måske godt kan fortsætte med den, man allerede har. Det skal i hvert fald ikke være, fordi man forventer at blive lykkelig af sit køb, at man investerer i en hurtigere bil eller et større hus.
Den sikreste vej til lykke er at være økonomisk sikker, så man kan stå imod de udfordringer, der kommer.

2 Comments