Skip to content →

Måned: august 2017

Status på nettoformue – august 2017

Her en kort status på nettoformuen august 2017.

 Juni 2017August 2017Ændring
Total2.273.080 kr2.431.343 kr+158.263 kr (+7%)
Pension258.615 kr255.652 kr-2.963 kr (-1.1%)
Friværdi privat hjem720.000 kr0-720.000 kr. (-100%)
Kontanter i selskab135.656 kr201.913 kr+66.257 kr (+49%)
Ejendomsportefølje 11.076.528 kr1.069.297 kr-7.231 kr (-0,7%)
Ejendomsportefølje 2119.768 kr182.768 kr63.000 kr (52,6%)
Privat-37.487 kr721.714 kr759.200 kr

Pension

Der er altid nogle diskussioner om man skal tage pensionsopsparing med i nettoformue opgørelser. Det er jo ikke penge der kan finansiere et liv som finansiel uafhængig, da pengene først bliver udbetalt senere.

Jeg tager det med fordi min opsparing er en lille del af nettoformuen. Så mine andre aktiver kan betale for livet indtil jeg når “pensionsalderen” og får udbetalt pengene.

Aktierne faldt en smule fra juni til juli, derfor et fald i pensionsværdien.

Friværdihus

Huset blev solgt og pengene blev realiseret. Derfor er den post i nul nu. I min opgørelse af husets værdi var jeg 25.000 kr fra den salgspris der blev realiseret. Så godt at der kan laves realistiske værdisættelser;)

Kontanter i selskab

Jeg sælger nogle konsulenttimer i et selskab. Denne post er kontantbeholdningen minus moms og skat.  Den steg pænt da jeg ikke har behov udbetaling til privatøkonomien.

Lejlighedssportefølje #1

Der er ikke ændret i værdisætningen. Faldet i porteføljens værdi skyldes kontantbeholdningen. Faldet skyldes betaling for revision, ejendomsskat og lånet til realkreditten.

Lejlighedsportefølje #2

Værdien af porteføljen steg med 63.000 kr, hvilket skyldes justering af værdien af en lejlighed. Det er fortsat en forsigtig værdisætning og sat til hvis lejligheden skal sælges hurtigt. Med de handler der har været på markedet og de lejligheder på markedet nu.

Private konti

Private konti burde egentligt hedde noget andet. Posten indeholder alt fra SU-lån til indestående på sports betting konti og bankkontoen. Fra næste opdatering vil jeg her også inkludere personlige ejendomme, som møbler mm der har gensalgsværdi.

Posten steg pga realiseringen af huset.

 

Leave a Comment

Privat forbrug – juli 2017

Efter jeg læste Jacob Lund Fiskers bog om Early Retirement Extreme lavede jeg nogle større ændringer i min privatøkonomi. Først solgte jeg ud af mange af mine ting, herunder bil og relativt mange ting fra kælderen. Dernæst prøvede jeg at skære endnu mere ind til benet i forhold til forbrug. Jeg har altid være sparsommelig, men der var alligevel noget fedt der kunne skæres fra.

Den største learning har helt sikret været man kun kan styre noget hvor man målet på det. Privatøkonomien følger meget godt flosklen “What gets measured gets managed”… Fornemmelsen af hvad man bruger sine penge kan let blive helt skæv.

Jeg har ikke været god til at opdatere på hvad der bliver brugt penge på. Så i det kommende vil jeg lave nogle opdateringer omkring mit forbrug. Første artikel bliver om mit forbrug i 2017 (januar til og med juli).

Fremgangsmåde

Baseret på tidligere erfaringer blev jeg nødt til at lave en opdateringsform, der var meget simpel. Der er langt større sandsynlighed for at der bliver holdt øje med privatøkonomien. Jeg er endt med at benytte mig af Spiir. Tidligere brugte jeg Excel ark, men der er er en tendens til at Excel ark over tid bliver mindre gode at arbejde med.

Med Spiir opdateres mange af posteringerne automatisk, hvilket er et stort plus.

Status for 2017

Hele 2017 er opdateret og resultatet er som understående (udtræk fra Spiir).

Der finden ikke en visning, så man kan vise hvad der totalt er brugt på hver post. Tallene er gennemsnit for perioden. Jeg har i 2017 i gennemsnittet brugt 14.964 kr om måneden. Det er mere end jeg troede.

 

Lige kort om de forskellige poster.

Bolig

Min største post. Vi bor til leje i en central og ny lejlighed. Pr mand koster den 4.500 kr plus forbrug. Posten “bolig” indeholder også forsikringer.

Et post hvor vi meget let kunne komme ned i omkostningerne ved at flytte i en mindre central lejlighed. Transport ville nok i såfald stige, men jeg tror stadig der vil være meget at spare. Vi har dog meget aktivt valgt at vi bor hvor vi bor;)

Ferie

I år har der indtil videre været 1 stor ferie (USA), 2 mindre ferier i Europa og et weekend ophold. Jeg har desuden køb flybilletterne til næste store ferie (Asien). Det er et forholdsvis stort beløb, der bruges på ferier. Absolut den letteste post der kan spares på. Vi kan jo bare lade være med at tage afsted.. Det er dog et meget aktivt valg at prioritere ferierne højt.

Husholdning

Denne post består udelukkende af indkøb af dagligvarer. Her kan der findes et par besparelser, men det vil ikke være noget der ændrer noget ved billedet.

Lån & gæld

Beløbene er afdrag af SU-lån (ca 100.000 tilbage). Der er ikke anden privat gæld.

Pension & opsparing

Jeg investerer en smule i LEGO modeller. Mine indbetalinger til ejendomsinvesteringer mm fremgår ikke af denne oversigt fra Spiir.

Diverse

Posten “Diverse” indholder udgifter i forbindelse med fornyelse af pas.

Transport

Transport-posten er nok hvor mine udgifter afviger mest fra de fleste. Tilbage i 2016 solgte jeg min bil. Det har virkelig givet nogle store besparelser. Jeg er ved at opdatere Spiir tilbage i tiden, så meget spændt på hvor meget det reelt er at jeg har sparet på transport.

Perspektivering af fremtidig forbrug

Når jeg opnår finansiel frihed forestiller jeg mig at mit forbrug kommer til at ligge lavere. Og dog.. De største poster (ferie og bolig) er nogle der også vedrører min kæreste, som ikke går efter mål som mig. Mit mål for finansiel frihed er hvor indtjeningen pr måned er omkring 30.000-35.000 kr om måneden. Så selv hvis jeg holder nuværende forbrugsniveau vil der være luft i økonomien.

 

Leave a Comment

Den perfekt hverdag – tror jeg da?

Jeg husker tydeligt første gang jeg læste first hour Work week. Det var præcist hvad jeg ville.. altså slippe hamsterhjulet og nyde alt den ekstra tid på interesse projekter. Alt dette mens jeg stadig er ung og ikke når jeg er udbrændt og +60 år. Jeg synes jeg har set rigtig mange, der har virket helt udbrændte i flere år op til deres pension/efterløn. Det vil jeg ikke!!!

Jeg læste bogen på en ferie, så brugte resten af tiden på at tænke på hvad jeg egentlig ville gøre hvis jeg kun skulle arbejde 4 timer om ugen. Det er faktisk svært at finde på hvad man egentlig vil lave med alt den tid mange bruger på jobbet.

Desværre er noterne væk nu, men på min bucket liste er nogle af mine mål listet.

Men hvad med den perfekte dag?

I forhold til personlige mål synes jeg det er mindst ligeså relevant at holde for øje hvordan man gerne vil have sin hverdag. Med tid nok skal man nok opnå alle sine mål, men som man siger så er “rejsen mod målet er en rejse i sig selv”. Derfor vigtigt at sikre at man også er glad i præcist den hverdan man er i.

 

Her en beskrivelse af hvad jeg ser som det perfekte liv (perfekte hverdag) for mig.

Den perfekte dag:

  • 6/7-10. Deep work på projekter. Det kan være alt fra egne projekter, læse bøger, skrive blog/bog eller lignende og eventuelle konsulenttimer. Jeg er morgenmenneske og når største delen af dagens produktivitet her
  • 10-13. Mødes med venner, familie eller træne eller gå en god tur. Venner der har arbejde kan ofte finde tid til at mødes midt på dagen, evt. til frokost i nærheden af deres kontor.
  • 13-15/16. Runde 2 arbejde, hvis hovedet og drivkraften er til det. Ellers læse, skrive etc.
  • 16-20. Kæreste tid. Lave mad, praktiske ting hjemme etc.
  • 20-22. Højst læse en god bog, slappe af med kæreste, se venner (fodbold ude i byen) etc.
  • 22.00. Seng

Hvad er så forskellen fra nu?
Min perfekte dag passer slet ikke til fuldtids funktionærjob. Selvom arbejdet i mange situationer vil være mere effektivt og kreativ, da den er tilpasset så hjernen er skarp. På kontor opstår der hele tiden nye opgaver, som ofte bliver prioriteret, som det der skal løses som den næste. Dvs. man skal være der.

Som freelancer passer dagen væsentlig bedre. Dog er dagen jeg beskriver omkring 5 timers effektiv arbejdstid. Her kommer det så ind i billedet hvad de økonomiske målsætninger. Har man overhoved råd til 5 timers arbejde om dagen? Jeg arbejder mod at have en normal indtægt om måneden uafhængig af hvad jeg arbejder med. Dog er jeg overbevist om at jeg også vil arbejde på projekter, der har en økonomisk gevinst.

Lige nu er jeg i opsparingsfasen i vejen mod finansiel frihed. For at nå dette mål (om 4 år når dette skrives), så jeg er ikke der hvor jeg kan reducere min arbejdstid.

 

4 Comments