Skip to content →

10 grunde til ikke at du ikke skal gå efter finansiel uafhængighed

Der kan generelt ikke være stor uenighed om, at det er rart, at have en økonomisk sikkerhed. En økonomisk buffer er vigtig, hvis der skulle opstå uventede situationer. Dagligdagen kan byde på mange uforudsete udfordringer eksempelvis sygdom, opsigelse eller en bil, der pludselig må på værksted.

Desuden viser studier, at mennesker med luft i økonomien, generelt er gladere. En undersøgelse viser, at økonomisk pressede mennesker klarer sig dårligere i simple IQ-tests. Læs mere om denne undersøgelse her.

Der er dog et stykke vej fra en økonomisk buffer til FIRE-konceptet.

Financial Independence Early Retirement, FIRE, er mere ekstremt. Her tages der højde for alle omkostninger resten af livet, uden løn fra et fast arbejde.

Men er der årsager, der gør, at FIRE måske ikke er noget for dig? Her er 10 punkter:

1. Du elsker kollegaerne og dit job
Hvis du er glad for dit arbejdsliv, som det er, er der ingen grund til at efterstræbe at ændre dette. Du har en høj jobsikkerhed og nyder at se dine kollegaer hver dag. Du kan i stedet fokusere på at styrke den finansielle buffer.

2. Du kan lide, at være som de andre
Du er glad for at din månedlige indtægt via din løn. Tanken om at skulle leve af passiv indkomst er ikke spændende, da det kan være risikabelt. Du er glad for udsigten til at arbejde dig højere op ad lønstigen og hierakiet på din arbejdsplads. Samtidig er det normen og du er måske nervøs for at skille dig ud fra mængden.

3. Du frygter for investeringer
Du har måske aldrig investeret penge før. Det kan være skræmmende, at risikere at tabe alle sine penge på investeringer. Du foretrækker derfor en sikker indkomst gennem din løn, og investering kan virke som en uoverskuelig og farlig verden at begive sig i kast med.

4. Du nyder at bruge dine optjente penge på goder
Måske er glæden ved at bruge dine optjente penge stor. Det kan ligefrem være din motivation til at komme igennem arbejdsdagen. En hjørnesten i FIRE er opsparing, det er derfor ikke noget for dig, hvis du elsker at bruge store dele af din løn på selvforkælelse.

5. Du ved ikke, hvad du ville gøre uden faste jobrammer
Du holder af de faste rutiner, der følger med et fast arbejde. En tidlig pension ved hjælp af FIRE er ikke noget for dig, hvis du har svært ved at undvære disse.

6. Karrieremål
Hvis du har høje ambitioner på jobmarkedet er FIRE måske heller ikke noget for dig. Hvis du drømmer om at blive leder i en stor virksomhed, stemmer det ikke overens med et mål om tidlig pension.

7. Du er iværksætter og vil gå efter at lave the next big thing
Du drømmer om at starte din egen virksomhed. Det er dyrt og kræver hårdt arbejde, derfor vil det ikke være muligt at lægge meget til side hver måned. Det kan også være svært, at trække sig tilbage fra sin egen virksomhed.

8. Du lever, som om hver dag er den sidste
Det er vigtigt at sætte sig mål og holde sig inden for et stramt budget over en længere periode.
Opsparing er vigtig i FIRE og derfor passer en livsstil, hvor der bruges mange penge på luksus ikke ind i konceptet.

9. Målet er at bo i en by som central London, Manhattan, LA
Det er meget dyrt at bo i storbyer som London, Manhattan og LA, så en dyr husleje og generelt dyre levevaner sådanne steder gør det meget svært at spare op ved siden af.

10. Du har ikke motivationen til at holde fast
Hvis du i flere omgange har forsøgt dig med rygestop uden held, så lykkes du nok ikke med FIRE. Det er en hård proces, der kræver stor viljestyrke.

Et sidste punkt kunne også være at hvis punkt 1-10 gælder for din ægtefælle/kæreste kan rejsen mod FIRE også være det svære.

Ser du andre grunde til at man ikke skal gå efter finansiel uafhængighed og tidlig “pension”?

Published in Blog

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *